Category

Artikler

Category

Har du boet til leje i samme lejlighed eller hus, og skal snart fraflytte? Så har du nok et stort depositum, som du godt gad få igen, men som du ved bliver snuppet, når udlejer skal gøre klar til næste lejer. Ofte har udlejer, især hvis det er et professionelt firma, aftaler med malere, hvor du kan være sikker på, at dit depositum bliver så godt som flænset. Det er uigennemsigtigt, og du kan ikke gøre noget ved det. Eller det vil sige, jo det kan du godt, og det ser vi nærmere på her.

Vær proaktiv

Hvis du ved, at lejligheden trænger til at blive malet, så har du tre muligheder. Enten kan du male selv, du kan acceptere at tabe dit depositum, eller du kan finde en maler selv. Hvis du maler selv, så vil du kæmpe for at holde et højt niveau, og det vil måske alligevel fejle. I så fald kan udlejer stadig kræve nymaling. Men hvis du selv finder en maler, og sikrer dig at prisen er konkurrencedygtig, så kan udlejer intet udsætte på ejendommen, og du vil få dit depositum igen. På den måde har du styr på hvad det koster, og undgår at blive snydt.

Find din maler på nettet

Hvis du ikke har en faglært maler i dit netværk, så kan du med fordel på nettet og leder efter maleroversigter. Du kan så selv ringe rundt og bede om tilbud, eller du kan bruge en af de hjemmesider, der tilbyder dig at indhente tilbud fra op til tre malere. Med sidstnævnte fremgangsmåde, så behøver du ikke bruge tiden på det, og kan blot tage stilling til de tilbud du får ind. Så er det nemt at vurdere priserne, og tage det du føler mest for. Det er vejen til en god fraflytning med sit depositum i behold.