Når kræfterne svinder

I takt med at man bliver ældre er det almindeligt, at man oplever kræfterne svinde ind. Det er ikke længere muligt at gøre det samme, som man kunne for 10, 15 og 20 år siden. Det kan der være flere årsager til. Her nævnes nogle af dem, samt hvad man kan gøre for, at det bliver til så lille en gene som muligt.

Sygdomme kan svække dig

Ud over at kræfterne svinder kan der opstå aldersbetinget sygdomme. Herunder er der en kort liste over de mest almindelige.

  • Syn. Det sker ofte, at man får et ringere syn som ældre og har brug for briller eller forstørrelsesglas.
  • Hørelse. Ens hørelse bliver dårligere. Og ud over at man ikke kan høre, har det også en effekt på ens balance.
  • Gang. Ofte går man dårligere. Det kan skyldes flere ting. Et er, at ens hørelse, som lige er blevet beskrevet, påvirker ens balance og derved hvordan man sætter sine ben. En anden årsag kan være lidelser som gigt eller sklerose.
  • Underernæring og mangel på D-vitamin. Underernæring er hyppig forekommende hos ældre. Årsagerne kan være mange, som for eksempel dårlige tænder, mistet lyst til at spise eller dårlige kostvaner. Fælles for dem er at det tærer på kræfterne og giver mindre energi.

Det samme gør sig gældende med mangel på D-vitamin. Som ældre opholder man sig ofte mere indendørs end man gjorde tidligere. Det kan forårsage D-vitamin mangel, fordi man får det meste af sit D-vitamin ved at opholde sig udendørs og i solen. Mangel på D-vitamin vil gøre, at du kommer til at få mindre energi, føler dig træt og svag eller får hovedpine.

Indretning af huset

Det er vigtigt at få indrettet sit hus og have, så det er ældrevenligt, inden alderen indhenter en og kræfterne bliver mindre. Det kan på sigt blive dyrt ikke at få vedligeholdt huset og få det indrettet, så det er alderssvarende.

Her kommer nogle gode råd og ideer til, hvad der vil gøre livet lettere.

  • Dårlig gående. Gør dørene bredere og fjern dørtrin og andre niveauforskelle.
  • Dårligt seende. Sørg for at belysningen ikke blænder og at der ikke er blanke overflader i boligen, der skinner igen. Kontrastfarver i køkkenet og badet er også en god idé, så væggene og døre er nemmere at se.

Hårde hvidevarer bør have skrift og symboler, der er nemme at se.

  • Dårlig hørende. Sørg for at der er gode akustiske forhold i boligen.

Indretning af haven

Et andet område, der er godt at få gjort klart, før kræfterne bliver mindre, er haven, og det er en opgave, der ikke behøver at koste alverden.

  • Der findes også specielle haveredskaber, der er nemmere at bruge og som ikke kræver det samme, som de mere traditionelle haveredskaber.

Hjælp fra venner og familie

Det er de færreste, der bryder sig om at bede om hjælp fra sine venner og familie og have følelsen af at være til besvær. En mulighed kan være at ”bytte tjenester”, som at du passer børnebørnene eller hunden gengæld for, at de hjælper med de lidt tungere opgaver. En anden mulighed er at ønske sig hjælp i fødselsdagsgave eller julegave.

Snak med venner og familie om, at I måske kan handle ind sammen. Især de lidt større og tungere ting. Brug onlinebutikker, der har levering ved døren. Det er ofte fragtfrit ved større indkøb.

Der findes også virksomheder, der er specialiseret i at hjælpe ældre med indkøb, have eller reparationer.

Praktiske hjælpemidler

Praktiske hjælpemidler kan være mange forskellige ting, som for eksempel rollator, høreapparater, tryghedsalarmer, bleer, støttestrømper og ramper.

Ud over de mere traditionelle hjælpemidler, findes der også velfærdsteknologi som robotstøvsugere og toiletter med skylle- og tørrefunktion. Der findes også hjælpemidler til smartphones og tablet. Disse kan der søges økonomisk støtte til på lige fod med de mere traditionelle hjælpemidler.

En tredje gruppe af hjælpemidler er træning og velværeprodukter, der hjælper dig til at opretholde en sund og aktiv livsstil. Det kan være produkter som massagebolde til fingertræning eller håndtræning.

Den fjerde gruppe af hjælpemidler er i den lidt tungere ende som sengelifte, løftesejl og elevatorlifte.

Lej eller køb

Mange af butikkerne, der udbyder praktiske og velfærdsteknologiske hjælpemidler, tilbyder mulighed for at leje i stedet for at købe. Mange af butikkerne tilbyder også finansierings- eller leasing muligheder.

Økonomisk hjælp fra kommunen

Kommunen har mulighed for at yde økonomisk hjælp, hvis der er behov for køb af hjælpemidler. Du kan dog kun få denne hjælp og støtte, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • Hvis hjælpemidlet gør at du kan bibeholde dit job.
  • Gør at ophold i hjemmet gøres nemmere.
  • Hvis nedsatte funktionsevner kan afhjælpes.

Der ydes ikke økonomisk hjælp, hvis hjælpemidlet er købt, inden der ligger en godkendelse fra kommunen, så du skal sørge for at ansøge og få støtten, før du går ud og køber noget. Kommunen kan hjælpe med den digitale ansøgning. Hvis hjælpemidlet er dyrere end beløbet kommunen yder støtte til, skal du dog selv betale differencen.

Kommunen har også mulighed for at låne dig hjælpemidlet, hvis du ikke ønsker at købe. Tilskuddet er ikke indkomstafhængigt og er skattefrit.

Ældresagen og gode råd

Ældresagen har flere gode råd. Både til hvad årsagen kan være til at kræfterne svinder, men også tips og tricks til, hvad man kan gøre fremadrettet, så dagligdagen bliver lettere.