ASF & ADHD

I dag får flere end nogensinde før diagnoser indenfor ASF og ADHD – og det drejer sig både om børn, unge og ældre. Vi er dog også blevet bedre til at se, hvor der er forstyrrelser indenfor spektret og hvor det er nødvendigt at sætte ind.

Når vi i dag diagnosticerer flere og flere, er det ikke fordi der er blevet flere tilfælde, men simpelthen fordi vi er blevet bedre til at opdage, hvor symptomerne viser sig og ikke lade os tage til takke med at nogle børn er ’dårligt opdragede’ eller ’har krudt i røven’. Herunder kan du læse mere om de forskellige diagnoser, der hører ind under ASF og ADHD samt om de hjælpemidler, der er tilgængelige for private.

Hvad er ASF?

ASF står for Autisme Spektrum Forstyrrelser og dækker over en række forskellige diagnoser, der alle handler om forstyrrelser i udviklingen indenfor tre kerneområder:

  • Kommunikation
  • Socialt samspil
  • Kontakt

I dag ligger der en lang række forskellige forstyrrelser på spektret og det dækker alt fra helt milde tilstande til de mere omfattende tilstande, der har stor indflydelse på mange områder i livet.

I bund og grund handler det om udfordringer i samspillet med andre mennesker og en nedsat evne til at sætte sig ind i andre folks følelser og tanker.

Hos nogle vil symptomerne være næsten usynlige mens andre vil have flere og mere synlige udfordringer i den sociale hverdag.

De forskellige diagnoser indenfor autismespektret er:

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Aspergers syndrom
  • Anden eller uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA/GUU)

Men, hvert tilfælde er forskelligt fra et andet, derfor siger man også om folk med autisme: Har du mødt et menneske med autisme, så har du mødt et menneske med autisme.

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (opmærksomhedsforstyrrende/hyperaktivitets forstyrrelse) og er det vi i gamle dage kendte som DAMP. Denne lidelse kommer til udtryk gennem forstyrrelser i personens evne til at fordybe sig og fastholde opmærksomheden på uddannelse eller emner i længere tid ad gangen.

Det har store konsekvenser for de, der er hårdt ramt, når det kommer til indlæring, socialt samvær, uddannelse og arbejdsfunktion.

Hos børn er der også ofte store udfordringer med stimuli som lys, lyd og berøring, der betyder – i samspil med den impulsive opførsel, der også følger med – af kontrollen ofte mistes, hvis barnet bliver overstimuleret.

Der findes ud over ADHD også børn og voksne, der har det, der af nogle kaldens ’den usynlige ADHD’ – ADD, der er Attention Deficit Disorder. Det betyder, at der ikke er de tydelige udadreagerende symptomer, men kun uroen og opmærksomhedsforstyrrelsen inde i hovedet.

Hvor ADHD oftere findes hos drenge er der en overvægt af piger med ADD. Denne lidelse er også sværere at diagnosticere og opdage, fordi den ikke kan ses på samme måde som ADHD.

Hvordan diagnosticerer man ASF og ADHD?

I dag foregår en diagnosticering af børn og unge gennem psykiatrien. Det første skridt, er, at symptomerne opdages og der laves en indstilling til Børn og Ungecenteret om en udredning på baggrund af mistanke om autisme eller ADHD.

Det kan være, at en pædagog eller en lærer åbner dialogen, men det kan også være forældrene selv, der har en mistanke om, at der er noget anderledes ved deres barn. Gennem en udredning vil det psykiatriske personale både tale med forældrene, barnet selv og børnehaven/skolen, for at få et så nuanceret billede af barnet som muligt og sammen med deres egne observationer vil de komme frem til, hvorvidt der er tale om ASF, ADHD eller noget helt andet.

Der er både læger, psykologer, pædagoger og psykiatere med i teamet, når et barn skal udredes og derfor er det også en både omstændig og tidskrævende proces, er kræver at begge forældre, institution/skole og barnet selv bliver involveret og observeret for at resultatet af udredningen bliver så præcist som muligt og det videre arbejde med barnet og familien fremadrettet bliver bedst muligt.

Fakta om ASF

Der er flere end nogensinde før, der bliver diagnosticeret med ASF. Faktisk er det sådan, at der i dag er:

  • 1% af befolkningen, der har en autismediagnose
  • Fordelingen mellem drenge og piger, der får en diagnose på autismespektret er 1:4 – piger:drenge
  • De fleste børn med infantil autisme bliver diagnosticeret tidligere end børn med andre former for autisme – hhv. i 3-års alderen og omkring skolealderen
  • Autisme er ikke en opstået tilstand, som man før troede. Det er genetisk betinget
  • Folk med autisme oplever ofte følgesygdomme som angst, OCD og depression

Ofte ligger der mere end en diagnose hos dem, der bliver udredt. Det betyder, at der kan være både autisme og ADHD eller andre forstyrrelser at tilpasse sig. Heldigvis er det sådan, at langt de flest af dem kan behandles med terapi eller medicin – hvorimod selve autismen er en livstilstand, der ikke kan behandles.

Autisme er i dag ikke noget, der behøver at have en negativ indvirkning på fremtiden. I takt med, at vi lærer mere om det, bliver vi også klogere på alle de fordele, der er ved mennesker, hvis hjerne arbejder anderledes end hos flertallet. Derfor er der også i stigende grad flere firmaer, der ansætter folk med autisme til at løse visse opgaver og løse de problemer, der ellers ville volde andre problemer.

Hjælpemidler til ASF og ADHD mm.

På samme måde som vi gør store fremskridt indenfor diagnosticering og aflæsning af de mennesker, der har ADHD, autisme spektrum forstyrrelser eller lignende, er vi også blevet bedre til at fremstille og tilpasse hjælpemidler, der kan være med til at skabe ro og komfort i hverdagen – både for den, der har forstyrrelsen, men også for familien i det de kan være med til at skabe ro.

Der findes mange forskellige hjælpemidler, der blandt andet kan hjælpe med de sansemæssige udfordringer, der er forbundet med lidelserne.

Noget af det, der kan være sværest at opnå er ro i kroppen og fordybelse. Det betyder også, at det kan være svært for folk med denne form for forstyrrelser at mærke deres egen krop og derfor oplever de ofte uro. Det kan afhjælpes eller mindskes ved brug af hjælpemidler som kugleveste eller kugledyner, der går ind og lægger ekstra vægt på kroppen og aktivere det proprioceptive system  altså det vi kender som muskel-ledsansen/stillings- og bevægelsessansen og giver ro i kroppen.