Apopleksi, også kaldet for et slagtilfælde, er den fælles betegnelse, der bruges for en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Symptomerne på apopleksi kan udforme sig som taleforstyrrelse, synsændringer eller pludselig opstået delvis lammelse af ansigtet eller kroppen. I de værste tilfælde kan det også påvirke bevidstheden eller koste svimmelhed og problemer med at styre kroppen.
Apopleksi kan behandles med medicin, som stopper hjerneblødningen eller opløser blodpropper. Udover behandlingen, så er genoptræning også yderst vigtigt efter et slagtilfælde. Vi vil herunder skrive nærmere om apopleksi samt komme med eksempler på gode hjælpemidler til genoptræning.
Symptomerne på apopleksi skal tages alvorligt
De hyppigste symptomer på lidelse er pludselig opstået lammelse i halvdelen af kroppen og/eller ansigtet.
Derudover kan det påvirke bevidstheden samt ændre tale eller give forringet syn. For nogen personer, som er ramt af lidelsen, vil der også forekomme svimmelhed eller problemer med at styre kroppen.
Derfor skal symptomerne på apopleksi tages meget alvorligt. Opdages de rettidigt kan lidelse behandles og man kan undgå varige mén.
Man bør være særlig opmærksom, hvis man mærker til symptomerne for apopleksi. Pludseligt opståede tab af kropsfunktion, kan f.eks. forvarsles ved kortvarig synstab på det ene øje eller kortvarige lammelser eller taleforstyrrelser.
Selvom symptomerne blot er kortvarige, er det vigtigt at tage dem alvorligt og kontakte en læge, for at blive yderligere undersøgt. Ved at gå til lægen tidligt kan risikoen for apopleksi forebygges.
Hvorfor rammes folk af lidelsen?
Apopleksi betyder, at der i hjernen er opstået en blodprop, som stopper blodkarret eller at blodkarret af bristet, og dermed er skyld i et af hjernens blodkar. Et tilstoppet eller bristet blodkar kan have fatale konsekvenser. Det betyder nemlig at de hjerneceller, som blodkarret normalt skal forsyne, kan dø. De døde hjerneceller vil ikke kunne erstattes.
Der kan kun skabes nye forbindelser mellem de celler, der har taget skade. Men de døde vil ikke stå til at rede. Men hvis et stort nok antal hjerneceller dør, kan alle deres opgaver ikke overtages af andre celler. Det er i disse tilfælde, der opstår hjerneskader, og der kan være stor risiko for varige mén.
Symptomerne på apopleksi man vil opleve, vil være forskellige alt efter hvor i hjernen, man har fået en blodprop eller en hjerneblødning. Kroppens forskellige opgaver varetages nemlig i forskellige områder i hjernen. Der kan være mange afgørende faktorer, som kan være skyld i apopleksi. Dette kan blandet andet være alkoholisme, rygning, forhøjet blodtryk, for lidt motion, usund kost. Ydermere ses det også hyppigt hos folk, som har lidelsen i familien.
Behandling af apopleksi
Er man ramt af lidelsen skal den akutte behandling være sat i gang indenfor 4,5 timer. Er denne tidsgrænse ikke overholdt, behandles der i stedet med én enkelt høj dosis af aspirin. Derefter skal der forbygges ved daglig behandling med blodhæmmende medicin.
Den blodhæmmende medicin gør, at blodet ikke laver store klumper og forøger risikoen for blodpropper. Behandlingen sættes i værk for at mindske skaderne på hjernen og dermed forstyrrelser af kroppens funktioner. Ydermere forebygger det risikoen for endnu en apopleksi. Det er også meget vigtigt at genoptræne evt. tabte funktioner, for at modvirke varige mén. Alt afhængig af de pågældende mén vil genoptræningen ofte blive varetaget af en ergoterapeut og/eller fysioterapeut. Ydermere kan der være behov for en talepædagog hvis lidelsen har skadet taleevnen. Genoptræning vare ofte ved i længere tid, og ofte vil det begynde allerede det første døgn hændelsen er forekommet. På den måde er der størst chance for at opnå fuld funktionsdygtighed igen.
Personer, som har særlig stor risiko for at blive ramt af apopleksi bør have forbyggende behandling. Dette kan blandt andet være personer med forhøjet blodtryk, sukkersyge eller kolesterolramte.
Bivirkninger og mén fra apopleksi
Bivirkningerne og varige mén fra lidelsen er meget forskellige fra person til person. Det afhænger meget af eksempelvis alder samt behandling af lidelsen. Ydermere har behandlingen af andre samtidige sygdomme også betydning. Men alt afhængig af disse ting ligger dødeligheden 5 år efter et tilfælde af apopleksi mellem 40% og 70%.
En tredjedel af de personer, der har været udsat for en apopleksi efterfulgt af en funktionshæmning udskrives til hjemmet. En anden tredjedele forbliver enten på hospitalet i kortere eller længere tid med genoptræning. Mens den sidste tredjedel skal igennem en længere proces med rehabilitering og genoptræning i kommunen.
I tilfældene af en blodprop i hjernen overlever 85-95% personer med tilfælde af apopleksi den første måned, mens op til 75% overlever det første år.
Dødligheden i tilfælde af en hjerneblødning er væsentlig højere end i tilfældene af en blodprop i hjerne. Faktisk dødligheden i den akutte fase hele 2-3 gange højere. I den første måned efter en hjerneblødning dør 25-35% af personerne, der er ramt. Mange ad disse tilfælde sker faktisk ofte akut udenfor sygehuset. Netop derfor bør symptomerne tages meget alvorligt. Efter den akutte fase er dødligheden for tilfældene af blodpropper og hjerneblødninger nogen nær den sammen.
Formindsk risikoen for at blive ramt af apopleksi
Hvis du gerne vil mindske risikoen for at blive ramt af lidelsen, handler det om at opretholde en sund livsstil. Det betyder blandt andet at du skal træne regelmæssigt. Herunder høre både konditræning, styrketræning og træning af balancen sig til.
Derudover er det også en væsentlig faktor at skære ned på dit forbrug af alkohol og rygning. Dertil er det også vigtigt med en sund og varieret kost. Med alle disse ting kan du være godt på vej mod en sundere livsstil. Det kan også være en afgørende faktor for at formindske risikoen for at blive ramt af apopleksi.
Statistikken for tilfælde af apopleksi i Danmark
Desværre er der næsten 12.000, som årligt rammes af apopleksi i Danmark. Omkring 2-3000 af disse dør som følge af lidelsen. En tredjedel af de ramte ses ofte hos folk, som tidligere har været ramt af lidelsen. Mens den resterende del alle er nye tilfælde.
Lidelsen rammer ofte personer over 65 år, og derfor forventes der også at komme et stigende antal af tilfældene i takt med det stigende antal af personer over 65 år. I løbet af et helt liv vil apopleksi ramme en ud af seks personer. Op imod 30 – 40.000 personer, som har været ramt af apopleksi, lever i dag med mén fra lidelsen. Apopleksi er en af de sygdomme, som kræver længst pleje i sundhedsvæsenet.
