Seniorprodukter er en lang række produkter, der er designet til at afhjælpe de gener, der kan opstå, når man er blevet ældre og måske ikke kan det samme som for 5, 10 eller 20 år siden.
Hjælpemidlerne deles op i to kategorier: Hjælpemidler og forbrugsgoder.
Der er forskel på, hvor meget der ydes af økonomisk støtte i de to kategorier.
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.Hvad er hjælpemidler?
Hjælpemidler fremstilles udelukket med det formål at afhjælpe varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det deles igen op i to underkategorier:
- Tekniske hjælpemidler, for eksempel en kørestol eller rollator. Udlån af den type hjælpemidler skal leveres retur til kommunen.
- Kropsbårne hjælpemidler, såsom sko, proteser og indlæg. De skal ikke leveres tilbage til kommunen.
Hvad er forbrugsgoder?
Forbrugsgoder er ikke fremstillet udelukkende med det formål at afhjælpe ældre eller personer med en nedsat funktionsevne, men de kan udgøre den hjælp eller støtte, man har behov for, hvis man har varigt nedsat funktionsevne.
Forbrugsgoder er produkter, der har hele befolkningen som målgruppe og ikke kun ældre eller seniorer. De kan købes i almindelige forretninger og butikker specialiseret i seniorprodukter. Det kan for eksempel være produkter som en elevationsbund eller et el-køretøj.
Du skal opfylde de samme betingelser for at få bevilliget et forbrugsgode, som du skal for at få bevilliget et hjælpemiddel.
Hjælp fra kommunen
Det er muligt at søge økonomisk hjælp hos kommunen til køb af hjælpemidler. Samtidig er det muligt at låne hjælpemidler af kommunen, hvis man ikke ønsker at købe selv eller måske ikke har råd til det.
Kommunen skal yde støtte, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- Er nødvendigt for at du kan bibeholde dit job.
- Gør dagligdagen nemmere. Især i hjemmet.
- Hvis hjælpemidlet kan afhjælpe din nedsatte funktionsevne.
Hvis kommunen bevilliger et forbrugsgode til dig, dækker de 100 pct. af anskaffelsesudgifterne til det bedst egnede og billigste produkt af den type, du har brug for, hvis forbrugsgodet udelukkende tjener til at afhjælpe nedsat funktionsevne. Ønsker du et andet og dyrere produkt, skal du selv betale differencen.
Hvis forbrugsgodet kun delvist tjener til at afhjælpe nedsat funktionsevne, kan du få støtte i form af 50 pct. af prisen på det bedst egnede og billigste produkt.
Husk at søge om støtte før du køber, da kommunen ellers ikke kan yde hjælp.
Du skal søge om støtte digitalt, og hvis du ikke har mulighed for selv at søge selv, hjælper kommunens borgerservice gerne med ansøgningen. Tilskuddet er ikke indkomstafhængigt og er skattefrit.
Udover økonomisk hjælp til køb af hjælpemidler, yder nogle kommuner også hjælp til f.eks. hækkeklipning, snerydning og græsslåning. Denne form for hjælp er indkøbsafhængig.
Hvad bruges seniorprodukter til?
Seniorprodukter er som tidligere beskrevet produkter, der er designet til at hjælpe en person, som har en nedsat funktionsevne, eller det er et almindeligt produkt, som har en bredere målgruppe, men samtidig kan hjælpe de behov, en person kan have.
Herunder listes en række populære kategorier inde for senior produkter, og der gives eksempler på, hvilke behov de kan afhjælpe:
- Badestole. Badestole på badeværelset gør det nemmere at tage bad, især hvis du er dårlig gående eller har problemer med balancen og svimmelhed.
- Indkøbsvogne. En indkøbsvogn kan gøre det nemmere forsat selv at købe ind. Vognene er designet så de er lette at håndtere, er stabile og ikke vælter.
- Kørestole og el-scootere. Der findes en lang række kørestole og el-scootere, der er specielt designet til ældre ved at være lette og nemme at håndtere. Kørestolene kommer både som manuelle og som elektriske.
- Læsestativer/læsepose. Et læsestativ eller en læsepose gør det muligt at læse uden at skulle holde på bogen selv.
- Pedaltrænere. Giver mulighed for at træne hjemme. Skal ikke forveksles med en motionscykel.
- Rollatorer. Der findes et bredt udvalg af rollatorer både til inde og udendørs brug, som er gavnlige for gangbesværede borgere.
- Sexlegetøj. Specielt designet til at matche ældres behov.
- Sidde- og støttepuder. Designet så du får mindre ondt i ryg og lænd.
- Stokke. Til at støtte så det er nemmere at holde balancen.
- Sko og fodtøj. Der findes sko, som er specielt designet til at afhjælpe f.eks. gigt.
- Træning. Produkter der gør det nemmere at træne, især i hjemmet.
- Velfærdsteknologi. Det kan for eksempel være robotstøvsugere eller toiletter med skylle- og tørrefunktion. Der findes også hjælpemidler til smartphones og tablet. Disse hjælpemidler kan der søges tilskud til på lige fod med de mere traditionelle hjælpemidler.
- Køkken. Ergonomiske køkkenredskaber, der er nemmere at bruge.
- Praktiske produkter. Produkter som bleer, lifte, elevatorer og kortspilsholdere.
Hjælp fra Ældresagen
Ældresagen har et projekt der hedder ”Den hjælpende hånd”. Projektet yder gratis hjælp i hjemmet og er ikke indkomstbestemt.
Lej eller køb?
Mange af butikkerne, der udbyder praktiske og velfærdsteknologiske hjælpemidler, tilbyder mulighed for at leje i stedet for at købe. Mange af butikkerne tilbyder også finansierings- eller leasing muligheder.
Hvad kan du selv gøre?
Det er en god ide l at forberede sit liv til alderdommen i god tid. Der er mange ting, som kan ordnes inden, der vil gøre livet nemmere, når og hvis kræfterne svigter senere i livet.
- Hus og have. Få indrettet dit hus, så det bliver ældre-venligt. Sikr hjemmet, så det er nemt at komme rundt. Få huset i niveau med haven, så det er nemt at komme ind og ud. Indret badeværelset så det er nemmere at komme på toilettet og i bad. Det samme gør sig gældende i køkkenet. Indret haven så det ikke kræver den samme arbejdsmængde. Nedlæg bede og klip frugttræer og buske til, så de er nemme at holde. Accepter at en vis mængde ukrudt er ok.
- Økonomi. Få orden i økonomien og undersøg, om det er muligt at blive boende eller om der skal søges noget billigere, i tilfældet af at du en dag bliver alene.
- Motion og kost. Motion er med til at sikre et sundt og godt ældre liv. Det samme gør sig gældende med kosten. Få ændret dine vaner hvis motion og sund kost ikke allerede er en del af hverdagen. Motion og sund kost har en afgørende betydning for livskvaliteten for ældre mennesker.
- Socialt liv. Mange ældre er desværre meget ensomme. Undersøg hvad der er af aktiviteter i kommunen og vær aktiv i forhold til at bibeholde venskaber eller find nye. Det vil øge livskvaliteten.
At være frivillig og yde en indsats for andre, er også en værdsat mulighed som ældre.