Vægttab

Arbejder du på et mindre eller et større vægttab, så har du nok forsøgt at gøre det før og også forsøgt at tabe dig på mange forskellige måder.

Der er desværre endnu ikke opfundet den ultimative slanke- og sundhedskur. Derfor er du nødt til at gøre det hårde arbejde selv. Der er mange veje, du kan gå for at nå dine mål. Sikkert er det dog, at du er nødt til at sætte ind både kostmæssigt og træningsmæssigt.

Det sunde liv

At nå dertil, hvor du er i mål i forhold til at leve det sunde liv, er ikke gjort over en nat. Og det er heller ikke gjort på en uge. Det handler om det meget lange træk, når du vil ændre på nogle af dine vaner. En såkaldt livsstilsændring.

At ændre dine vaner er sværere, end de fleste regner med. Mennesket er vanedyr. Til gengæld er det muligt at få opbygget nogle nye sundere vaner. Det tager bare noget tid og en hel del viljestyrke for de flestes vedkommende.

Kort sagt, så er det sundhedsmæssige gode liv sådan, at der skal være god balance og sundhed hele vejen rundt. Det er ikke nok at ændre på et forhold, men du er nødt til at sikre dig, at alle disse områder af dit liv er fornuftige:

  • Kost
  • Motion
  • Søvn
  • Arbejdspres
  • Rygning

Alle disse forhold hænger nemlig sammen, og du kan selv ændre på det meste.

Den sunde kost

Den ultrakorte version af den sunde kost handler om, at du skal indtage tre regelmæssige hovedmåltider og et tilsvarende antal sunde mellemmåltider eller snacks i løbet af et døgn.

Desuden skal du skrue op for mængden af fibre og grøntsager og ned for fedt og sukker. Maven skal have noget at arbejde med.

Desuden skal du drikke omtrent to liter vand i løbet af dagen. Sæt det op til tre liter, hvis du er gravid eller ammer, træner hårdt eller hvis det er meget varmt.

Hold dig til disse få hovedregler, hvis du har ambitioner om at leve sundere. Hvis du har ambitioner om at tabe dig, så er det også de råd, du bør følge. Husk, at det tager lang tid, inden resultaterne viser sig. Til gengæld vil det kunne holde på sigt, hvis du ikke straks falder tilbage til dine tidligere kostvaner, lige så snart du når i mål. Gør du det, vil du lynhurtigt tage de tabte kilo på igen.

Den gode motion

Motion er vigtig for dit helbred og vigtig for dit velvære. Din krop bliver stærkere, når du dyrker regelmæssig motion, og du vil sjældnere blive syg, når din krop er i god form.

Du skal bevæge dig hver dag. Det kan du gøre på forskellige måder, men du skal helst op i tempo, så din puls stiger. Ikke nødvendigvis så længe, men gerne hver dag.

Vil du gerne tabe dig, så er du nødt til at sørge for, at kost og motion går hånd i hånd. Dermed får du skabt en god cirkel. Den gode cirkel er den, der skal sætte din livsstilsændring i gang, og den skal være af en langtidsholdbar karakter.

Find en motionsform, der passer til dig. Om det skal være noget, der foregår på et hold, eller du trives bedst med at motionere alene, det er ikke så vigtigt, bare du får gjort noget – og at du bliver ved med det.

Den gode nattesøvn

Din søvn spiller også en virkelig stor rolle i forhold til din trivsel. Arbejd på at få en god og regelmæssig søvn, hvis du ikke allerede har det.

Har du svært ved at falde i søvn, eller vågner du flere gange om natten, så er der flere måder, du kan reducere de gener på. Faktisk vil du nok opleve, at din søvn bliver bedre og mere stabil, hvis du ændrer på dine kost- og motionsvaner og bliver mindre presset på dit arbejde. Ting hænger sammen.

Kickstart dit vægttab

Nogle gange har man brug for et godt afsæt, når man skal i gang med noget. Det gælder også ofte i forhold til vægttab. Synes, du at det går for trægt, og har du brug for at blive kickstartet i processen, så er der flere måder, du kan få det på.

Du kan for eksempel lægge ud med en pulver- og proteinkur, som du kan købe dig til hos virksomheder, som har specialiseret sig i specifikt dette. Det kan både være som en decideret kickstart over en uges tid, eller det kan være et forløb, der strækker sig over en længere periode.

Her erstattes dine almindelige måltider af nøje afvejede produkter, som du skal indtage i løbet af perioden. Der er garanti for, at du får dine kostmæssige minimumsbehov dækket i de programmer, som de kører med. Til gengæld vil du opleve, at du taber vægt i løbet af perioden.

Kurene kombineres med øvelser og træning, sådan at der sættes ind både på kostfronten og i forhold til motion og styrketræning. Det falder fint i tråd med, at det netop er vigtigt at satse på begge sider, når du vil opnå et vægttab på den sunde måde.

Få dit vægttab til at holde på den lange bane

Det er en kamp at tabe i vægt for de fleste. Især hvis det drejer sig om et stort vægttab. Men kampen om at få et godt vægttab til at holde på den lange bane, det kan for nogen være en endnu sejere kamp.

Det er ikke nemt at ændre sine vaner permanent, og hvis du har hang til mad med mange kalorier i, så er det ikke nemt at skulle undvære det.

Så ligger der en kunst i at kunne dosere de kalorietunge måltider fornuftigt, sådan at de ikke tager over igen. Hvis det er for svært, må det desværre være enten eller. Hold øje med din vægt og dine mål, så du kan nå at sadle om, hvis de uhensigtsmæssige vaner kommer snigende igen.

Du kan vinde meget ved at sætte dit træningsprogram i vejret, sådan at du forbrænder mere, end du indtager. Der er ingen effektiv genvej til et sundt vægttab.