Går du og føler dig en smule utilpas og træt? Det kan måske være, at du har ondt i maven eller i hele kroppen, bliver svimmel eller noget helt tredje. Dette kan skyldes din kost. I dag har vi et stort fokus på den mad vi indtager, men vi er alligevel ikke altid helt gode til at vide, hvad der er bedst for lige præcis vores egen krop. Vi mennesker er meget forskellige og har brug for forskellige vitaminer og mineraler. Dette problem kan du imødekomme med for eksempel kosttilskud. Vi kommer her i artiklen ind på, hvad kosttilskud er, og hvad du skal overveje, når du vælger kosttilskud.
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er en måde, hvorpå du kan opnå en koncentreret mænge af næringsstoffer eller andre former for stoffer i kroppen. Disse stoffer kan enten hjælpe dig ernæringsmæssigt eller fysiologisk. Kosttilskud har nemlig det formål, at de kan supplere din normale kost, hvis der er kost du for eksempel ikke kan lide at spise eller du på anden måde mangler noget.
Kosttilskuddene må altså ikke erstatte din kost, men kan være et middel til at opnå balance i dit næringsindtag. Kosttilskud kommer i mange forskellige afskygninger, og man mener, at der findes over tusind forskellige typer af kosttilskud i Danmark. Kosttilskud bliver hverken betragtet som et lægemiddel eller et naturlægemiddel.
Hvorfor indtager vi kosttilskud?
Vi indtager kosttilskud for at være sikre på, at vi får den optimale mængde at fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Vi klager i dag ofte over det moderne landbrug, da man mener, at jorden er udpint, hvilket resulterer i, at vores frugter og grøntsager ikke indeholder et lige så højt niveau af vitaminer og mineraler, som de gjorde engang. Derfor kan vi ved hjælp af en lille pille i stedet få alle de forskellige stoffer, vi går og mangler.
Hvad indeholder et kosttilskud?
De fleste kosttilskud du kan købe på det danske marked, indeholder både vitaminer og mineraler. Hvis kosttilskuddet har et meget højt indhold af vitaminer eller mineraler, kan det betragtes som værende et lægemiddel, og skal derfor registreres under Lægemiddelloven. Dette er ikke gældende for alle kosttilskud. Andre kosttilskud kan også indeholde enten plantestoffer eller fedtsyrer. Udover disse er der også kosttilskud, som betragtes som værende naturlægemidler. Det kan for eksempel være fiskeolie eller tranebær.
Markedet for kosttilskud er derfor meget stort, og kan virke en smule uoverskueligt, hvis du er ny i det. Men hvis du for eksempel ikke bryder dig om fisk, vil fiskeolie være en god ide at tage som kosttilskud, da det indeholder en hel del sundt fedt, som vi mennesker har brug for.
Hvilke kosttilskud skal jeg vælge?
Hvis du ved, at du hverken spiser nok grønt, fisk eller omega 3, bør du overveje kosttilskud. Kosttilskud må aldrig komme til at erstatte din normale kost, men hvis du er bevidst om, at der er fødevarer du holder dig fra, bør du undersøge, hvilke kosttilskud du skal tage for at opfylde anbefalingerne for en varieret kost. Hvis det for eksempel er fisk, du får for lidt af, vil kosttilskud med omega 3 være oplagt at tage. Derudover kan du også vælge kosttilskud, der indeholder fedtsyrer såsom EPA og DHA, da de er vigtige for kroppen. Hvis der er flere fødevarer, du holder dig fra, er det også muligt at finde kosttilskud, der indeholder flere stoffer og vitaminer. På den måde kan du få dækket flere af dine behov ved et enkelt kosttilskud. Det er altså vigtigt, at du er særligt opmærksom på de fødevarer i din kost, som du måske undgår. På den måde ved du, hvilke vitaminer eller mineraler du ikke får gennem kosten og kan derfor supplere med et kosttilskud, så din krop er i balance.
Hvem har brug for kosttilskud?
I dag foretager man mange undersøgelser indenfor dette område. Mange af disse undersøgelser viser faktisk, at både frugter og grøntsager indeholder samme mængde af vitaminer og mineraler, som de altid har gjort. Så hvis du spiser normalt og varieret, vil du kunne dække dit behov udelukkende gennem din kost. Kosttilskud kan dog stadig være brugbart, selvom man spiser, det man skal. Generelt anbefales et tilskud af D-vitamin til mange mennesker.
Da D-vitamin er noget vi får fra solen, er det ikke sikkert, at man får nok – særligt gennem vinteren. På denne tid er der mange mennesker, der supplerer med D-vitamin, da det er mange måneder, man går uden at være i sollys, og dermed optager man ikke den nødvendige mængde D-vitamin. Så hvis du føler dig træt eller mærker smerter i enten knogler eller andre steder i kroppen, kan det skyldes mangel på D-vitamin.
Derudover er der også mange kvinder og piger, der kan være i underskud af jern. Dette kan skyldes, hvis de for eksempel har voldsomme menstruationer. Derfor er det muligt at indtage jern-tabletter, der kan opveje underskuddet. Derudover anbefales det også, at gravide indtager både D-vitamin, jern og folsyre. Folsyre nedsætter risikoen for at fosteret bliver født med misdannelser. D-vitamin går også ind og påvirker fosteret og hjælper med dets vækst og udvikling af knogler. Jern hjælper igen også fosteret med dannelse af de røde blodlegemer og kan have en betydning for fosterets centralnervesystem.
Andre former for kosttilskud
Kosttilskud kommer ikke kun i pilleform og medvirker ikke nødvendigvis til vores kostmæssige balance. I dag har man også muligheden for at købe kosttilskud, som for eksempel kan styrke både hår, hud og negle. Dette kan umiddelbart virker kosmetisk, men både hår og hud kan blive påvirket af mange forskellige faktorer. Det kan for eksempel være vejret, såsom kulde, eller det kan være kemisk, som for eksempel på grund af cremer eller hårprodukter, som kan være skadeligt for enten din hud eller dit hår.
Andre faktorer, såsom træthed, stress og hormoner kan også have en negativ indflydelse, og derfor kan kosttilskud gå ind og opretholde balancen. Disse kosttilskud kommer i mange forskellige former, både som piller, men også i vingummibamser, shampoo og hårmasker. Disse produkter indeholder en blanding af forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der er lavet til at styrke og vedligeholde håret eller huden indefra.
Kosttilskuddet til hår kan benyttes til alle hårtyper, og hjælper med at pleje hårsækkene, så dit hår vokser sundt ud. Nogle kosttilskud til håret kan også hjælpe på dine negle. Det kan hjælpe til at styrke dem, så de ikke knækker så let. Kosttilskud til huden går oftest ind og opretholder hudens elasticitet og mindsker muligheden for tør, ru og kløende hud.