Det er måske ikke noget man går og tænker over til dagligt, men faktisk har hele 68 % af danskerne problemer med synet, hvilket gør at de bruger enten briller og/eller kontaktlinser. Hvor det med bare et enkelt blik let afsløres hvilke mennesker omkring dig der bruger briller, er det straks langt svære at gennemskue om helt tilfældige mennesker du passerer på gaden, bruger linser eller ej. Dette udgør nok den største og tydeligste forskel på briller og linser.
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.Der er dog en lang række fakta der er værd at vide om kontaktlinser, og går du og overvejer om du skal skifte brillerne ud, eller er du i tvivl om du har problemer med dit syn, og måske derfor har brug for linser, så læs med længere nede og du vil hurtigere blive klogere på den smarte opfindelse.
Hvad er kontaktlinser præcist?
En kontaktlinse er en lille linse, der placeres på øjets hornhinde. De er fremstillet af blødt, gennemsigtigt plastic, men tilføres som oftest en anelse farve, da de herved bliver lettere for brugeren at se og håndtære.
Nøjagtig som med briller er kontaktlinsens vigtigste funktion at forbedre synsevnen hos mennesker, der har problemer med at se. Derfor varierer linserne også i styrke, så der findes en variant til et hvert behov.
Hvis du vælger at skifte fra briller til linser, eller du måske helt er nybegynder med det, skal du altid have foretaget et synstjek af en optiker. På den måde kan du være sikker på, at du får de helt rigtige linser, der passer perfekt til dig og dit behov.
Skal jeg vælge kontaktlinser eller briller?
Hvis din synstest fortæller dig, at du har behov for et hjælpemiddel til at se optimalt, står valget mellem briller og kontaktlinser. Mange vælger dog en kombination at de to, da der er fordele og ulemper ved begge, og hvilken løsning der foretrækkes ofte, afhænger af situationen.
Som nævnt tidligere i teksten har kontaktlinser den fordel, at de er svære at få øje på, og de derfor ikke tydeligt ændrer på dit udseende. Omvendt vil der også være nogen, der foretrækker at gå med briller af udseendemæssige årsager, hvorfor dette i høj grad er en smagssag, der er op til den enkelte at vurdere.
Kontaktlinser har dog utvivlsomt den fordel at de aldrig sidder i vejen, hvorfor de er langt bedre til sport eller andre fysiske aktiviteter. Hvis du har et fysisk krævende arbejde, vil det ofte også være nemmere uden et par briller, der kan være til besvær. Ydermere kan du let placere fx et par cykelbriller eller skibriller uden på linserne, hvorfor du ikke behøver at bekymre dig om, at få speciallavede briller med styrke i glasset til disse aktiviteter.
Mange anser det dog som den oplagte løsning at benytte sig af begge hjælpemidler og så vælge imellem dem alt efter situationen. Så kan du fx benytte dig af kontaktlinser, når du dyrker sport, og gemme brillerne til bagefter, eller du kan nøjes med brillerne når du skal læse, og så gå rundt med linser i det daglige. Dette er alt sammen op til dig.
Typer af kontaktlinser
Når du får et synstjek hos optikeren, kan han regne ud, hvilken type kontaktlinse, der er bedst rettet mod dine behov. Hvis du inden da ønsker at få en idé om, hvilke forskellige typer der findes, kan du dog med fordel læse med her:
- Endagslinser: Som navnet antyder holder disse i et døgn. Du tager dem på om morgenen, og smider dem så ud om aftenen, når dagen er omme. De giver dig den mest hygiejniske og bekvemme måde at bruge linser på.
- Månedslinser: Disse linser tages også ud om aftenen, men i stedet for at smide dem ud, tager du dem på igen om morgenen. Det er dog vigtigt, at de rengøres hver aften. De kan bruges i 30 dage, hvorefter du skal smide dem ud, og benytte dig at et nyt par. De er ideelle, hvis du ønsker at bruge kontaktlinser hver dag.
- Hel- og halvårslinser: Fungerer på samme måde som månedslinserne, bare i enten 6 eller 12 måneder i stedet for 30 dage. Anbefales kun, hvis andre linsetyper ikke tilpasses dine øjne.
- Stabile linser: Linser der korrigerer næsten alle typer af synsfejl, hvorfor de er tiltænkt personer, der lider af en alvorlig bygningsfejl. Det kan dog let tage en del tid af vænne sig til disse linser.
- Toriske linser: Er også tiltænkt folk med bygningsfejl. Kan fås både som endags- eller månedslinser.
- Døgnet rundt-linser: Linser der som navnet antyder kan bruges døgnet rundt. Du behøver derfor ikke at tage dem ud om natten.
- Farvede linser: Linser der fokuserer mere på det visuelle. Med dem på kan du fx få en anden øjenfarve.
Sådan bruger du kontaktlinser
Om end der nok ligger en indre frygt i os for at komme til at røre ved vores øjne, er det faktisk slet ikke så svært at vænne sig til at tage linser på som nogen måske tror. Inden du går i gang, skal du dog huske at vaske dine hænder godt og grundigt.
Placér en linse på din fingerspids, så buen peger opad, og rens den med linsevæske. Herefter placerer du linsen på øjets overflade, mens du med den anden hånd hjælper til med at holde dit øjenlåg åbent. Blink efterfølgende et par gange for at tjekke om de sidder ordentligt i. Det kan godt kræve lidt tilvænning, men efter et par gange bliver det en vanesag.
Dette skal du være opmærksom på
Når du bruger kontaktlinser, er der en række ting du skal holde særligt godt øje med, da linserne kan have nogle bivirkninger, der påvirker dine øjne.
Linserne kan være skyld i sår på hornhinden, hvis fx din negl skraber mod hornhinden, når du tager linser på, eller linsen er grund til iltmangel. Derudover kan der opstå komplikationer i øjet, hvis ikke linsen bliver gjort ordentligt rent. Dette kan let resultere i en slags allergisk reaktion, ligesom rensevæsken i sig selv også kan forårsage irritation og svien i øjnene.
Sørg for at holde linserne rene, og sørg for at give øjet luft en gang i mellem, da det ikke har godt af konstant at have en linse siddende på sig. Hvis dine øjne bliver røde, eller du oplever irritation eller ubehag, bør du altid kontakte en læge.