Artikler

Husk at nyde

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Selvom du gerne vil tabe dig, skal dit liv ikke være en slavelejr. Du skal også huske at nyde. Nyd hverdagen, og nyd weekenderne. Forkæl dig selv en gang imellem. Du skal bare ikke nyde og forkæle dig selv med slik og kager. Du må finde nogle andre ting. Det er slet ikke umuligt!

Der er mange ting i livet, der er mindst lige så dejlige som god mad. Du skal jo heller ikke helt give afkald på god mad. Du skal bare spise mindre af det – og så kan du erstatte det, du har skåret ned, med noget andet.

Du må finde ud af, hvad der får tiden til at flyve afsted for dig. Hvad du elsker. Og så gør det.

Nyd kunst

Du kan fx forkæle dine øjne med noget smuk dansk kunst. Dine øjne vil gerne have noget smukt at se på. Det tilfredsstiller din synssans, og det beroliger dig og stabiliserer dine følelser. Det kan give dig utrolig meget at kigge på kunst.

Fyld dit hjem med kunst, tag på museum og find på alle mulige andre måder, du kan få noget kunst at se på.

Er du selv kreativ, kan du også selv lave kunst. Det vil ikke bare tilfredsstille dine øjne, når du kigger på det. Det vil tilfredsstille og udvikle din kreativitet, og det vil være godt for dit overordnede velbefindende.

Forkæl dig selv med en rejse

Elsker du varme, sol og andre kulturer, kan du forkæle dig selv med en rejse. Du kan fx beregne, om du sparer nogle penge ved at spise mindre og sundere. Så kan du lægge det besparede til side og spare op til en rejse.

Du kan sagtens holde fast i dine nye, gode vaner på en rejse. Lad være med at vælge en charterrejse, hvor du slet ikke laver noget. Vælg også at spise de sundeste alternativer af den lokale mad. Det kan være spændende at prøve noget nyt.

Tag på en aktiv ferie. Planlæg en masse gåture og oplevelser i det fri. Det vil give dig motion, uden at du tænker over det.

Hvad elsker du?

Er du hverken til kunst eller rejser, er der sikkert noget andet, du elsker. Det må gerne være noget, der tilfredsstiller dine sanser. Kunst er smukt at se på, rejser til varme lande giver følesansen nogle nye oplevelser. Overvej, om du kan forkæle dig selv med noget for sanserne. Det må gerne være noget aktivt.

Mange ting kan kombineres med en gåtur eller lignende. Kan du godt lide at tale med dine veninder, så inviter dem ud på nogle fælles gåture. Så kan I snakke og samtidig få motion. Kan du godt lide at feste, så sørg for at få danset.

Write A Comment