Det kan ikke benægtes, at det at miste en arm, vil ændre dit liv. Der løber formentlig mange tanker gennem dit hoved, hvis du har fået foretaget en armamputation. Hvad skal der ske nu? Hvordan vil andre reagere på det? Kan jeg få et normalt liv igen? Og meget mere.
En ting du kan være sikker på er, at du ikke er alene. Der er mulighed for at søge hjælp hos organisationer for både dig selv og dine nærmeste igennem dit genoptrænings-og rehabiliteringsforløb. Men diverse udfordringer kan også afhjælpes med diverse produkter, som er specifikt lavet til mennesker, der har fået foretaget armamputation. Produkter, som skal være med til at gøre dagligdagen så nem som mulig til trods for at man kun har en arm at udføre de daglige gøremål med.
Følelsesmæssige udfordringer ved armamputation
Du har mistet en arm og det har unægtelig en følelsesmæssig indflydelse på, hvordan du har det og ligeledes dine pårørende. Det er vigtigt at turde forholde sig til de intense følelser, du måske vil opleve særligt gennem det første år. At sige nej til muligheden for at tale med en rådgiver kan få konsekvenser senere hen, og derfor anbefales det at alle benytter muligheden for hjælp til at komme igennem processen rent følelsesmæssigt. Det vil gøre din vej tilbage til hverdagen lettere at komme igennem.
Ønsker du en protese efter amputationen?
Vælger du at få en protese, skal du vide, at du bliver henvist til en specialist i proteser efter at dine kirurgiske sårlukninger er helet og eventuelle hæfteklammer er fjernet.
Den protese specialist du vælger, vil bruge meget tid på at diskutere dine mål, lære din historie at kende og dermed også forstå dine behov. Det er vigtigt at skabe tillid og en åben kommunikation til vedkommende, der skal finde frem til den bedste løsning for dig. Du kan hjælpe ham eller hende med at forstå dit liv bedre. Dette kan du for eksempel gøre ved at fortælle mere om dig selv, om dit arbejde, din familie og dine interesser.
Livet efter en armamputation
Livet fortsætter og er bestemt værd at leve, selvom du har mistet den ene arm. Det kan virke uoverskueligt, men du får en solid rådgivning både før og efter din operation, der kan gøre tilvænningen lettere for dig. Ud over rådgivningen findes der mange hjælpemidler og erfaringer fra andre i samme situation.
Selvom tilvænningen er svær, og der er flere ting, som ikke er så nemme som før, så kan du udrette meget mere med én arm, end du måske tror. Du kan stadig skrive på din computer, hvilket betyder du vil kunne fortsætte med dit arbejde, hvis du for eksempel er i kontorbranchen. Du kan stadig holde din kæreste eller ægtefælle i hånden. Du kan stadig lave en lækker middag og spille spil med dine børn.
Særligt det at lave madkræver tilvænning. Men på den front findes der nogle utrolige hjælpemidler der virkelig kan hjælpe dig i køkkenet og gøre din hverdag lettere. Lad ikke frygten for at fejle holde dig fra at gøre de ting du elsker.
Armamputation er ikke uden risiko for komplikationer
Som med de fleste operationer, findes der ved en amputation betydelige risici risiko for komplikationer. Selvom det er dygtige kirurger, der gør deres ypperste for at rekonstruere lemmerne, er en armamputation ikke uden konsekvenser eller efterfølgende smerte. Kirurgerne tager så meget hensyn til levedygtigheden, som de kan, når de arbejder med blødt væv. Det samme gør de, når knoglelængden og andre anatomiske perspektiver tages til overvejelse. Dog kan der ved alle operationer opstå komplikation, og de mest almindelige komplikationer der kan opstå efter en armamputation er:
- Væskeophobninger
- Infektion i sår
- Fantomsmerter
- Muskelsvaghed
- Autonom dysfunktion
Husk at sundhedsvæsenet er der for at hjælpe dig så godt de kan. Det er en god idé at få italesat, hvad du er mest bange for i ved indgrebet, inden det påbegyndes. På den måde vil du kunne føle dig mere tryg og klar til amputationen.
Mange amputerede får fantomsmerter
En amputation af en legemsdel, såsom en arm, kan forårsage nerveknuder. Nerveknuder kan være særdeles smertelige for patienten. Dog er det desværre ikke en holdbar løsning at fjerne nerveknuderne, da disse typisk vil opstå på ny igen.
Mange af de mennesker der får foretaget en amputation, vil få et andet problem de skal slås med, nemlig fantomsmerter. Disse fantomsmerter kommer fra nerveknuderne. De opstår, da nerverne ikke har mulighed for at vokse korrekt sammen efter en amputation. De smerter som mange oplever i den legemsdel, der er blevet amputeret, kan være så voldsomme at mange bliver ude af stand til at have en normal og velfungerende hverdag. Dem der oplever svære fantomsmerter, kan have svært ved at passe deres arbejde, og selv det at sove kan være noget nær umuligt. Det er for mange så stor en belastning, at deres psykiske velbefindende kan tage skade.
Før i tiden troede man, at smerterne kunne lindres ved at fjerne nerveknuderne. Desværre viste et studie, at smerterne ofte opstår igen og i nogle tilfælde i sværere grad end inden fjernelsen. Derfor er dette ikke længere en løsning på problemet.
Nerveknuderne efter en armamputation og andre amputationer, kan være så enormt smertefulde, at selv den mindste berøring ikke er til at holde ud. Det er et meget stort problem, som man har forsøgt at løse i en lang årrække.
Det undersøges om en ny slags medicin kan gå ind og begrænse for natriumkanalerne, som kan være medvirkende til at lindre de store smerter. Dog er det ikke uden bivirkninger, hvis man benytter sig af denne type medicin.
Aflastning for dig der har fået foretaget en armamputation
Det er bestemt muligt at komme tilbage til et normalt liv igen, hvis man tør gøre brug af hjælpemidler. Der findes mange forskellige værktøjer, der kan gøre dit nye liv meget lettere. Du behøver ikke give op på dine drømme, dine interesser, eller at lære noget helt nyt. For eksempel kan hjælpemidler i køkkenet være en stor aflastning og give dig følelsen af, at du ikke er begrænset af amputationen.
Det kan føles helt umuligt at få en normal hverdag igen efter at have mistet en arm. Men du vil igennem både genoptræning samt rehabiliteringsforløbet opleve en stor udvikling.
Gør brug af alt den hjælp du kan få, så du kan leve et normalt og fantastisk liv ud fra dine behov og ønsker.