Artikler

Har du brug for skærmbriller?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Er du over 40 år og bruger en skærm mere end to timer om dagen, har du måske brug for skærmbriller.

Behovet for skærmbriller opstår ofte, når man er fyldt de 40 år og sidder foran en skærm i mere end to timer om dagen. Det viser sig ofte ved at man har ondt i nakken. Ømheden kan komme af, at du er nødt til at kigge op eller ned eller dreje hovedet for at kunne se skærmen skarpt gennem dine normale briller. Dog er hovedpine ikke nødvendigvis lig med, at du har brug for skærmbriller. Det er meget mere sandsynligt, at du får hovedpine, fordi du har den forkerte styrke i dine briller.

I starten kan læsebriller være tilstrækkeligt. Det er primært fordi at når du først får brug for skærmbriller, så er forskellen mellem dine læsebriller og dine potentielle skærmbriller ikke ret stor. Læsebriller kan derfor være et fint alternativ i en periode. Men efterhånden som du får brug for mere styrke, så er det ikke længere hensigtsmæssigt for dig at bruge dine læsebriller som skærmbriller. De er nemlig forskellige og beregnet til forskellige formål. Læsebriller gør, som navnet måske antyder, at du kan læse noget, der er ret tæt på, men faktisk også se noget, der er ret langt væk, imens skærmbriller er helt unikke og tilpasset det arbejde, du laver. Skærmbriller er ofte lavet til at du kan se ordentligt på en skærm, der er 60-80 cm væk og samtidig se en kunde, der sidder et par meter væk fra dig.

Læsebriller er altså kun en midlertidig løsning – også selvom du prøver at skåne dine øjne ved skærmarbejde, f.eks. hviler øjnene med jævne mellemrum, holder korte, hyppige pauser fra skærmen og sørger for den rette lysstyrke og den rette belysning ved skærmen.

Det er derfor den bedste løsning at få nogle skærmbriller, hvis du begynder at opleve ubehag foran skærmen med dine almindelige briller. Det er dog ikke en udgift, som du selv kan klare – i hvert fald ikke, hvis du arbejder på et kontor, hvor du sidder foran en computerskærm dagen lang. Loven siger nemlig, at din arbejdsplads skal give dig skærmbriller, hvis du har behov for det i forbindelse med dit arbejde. Kravet er blot, at du skal arbejde foran en skærm mindst to timer om dagen og så må dine egne briller ikke være gode nok i sig selv.

Tror du at du har behov for skærmbriller med styrke, så anbefaler vi, at du tager et smut forbi din lokale optiker og får foretaget en synsprøve. Det kan hjælpe dig med at undgå en masse ubehag ved at sidde foran skærmen i din arbejdstid.

Write A Comment