At få diagnosen gigt er ikke ensbetydende med et liv uden bevægelse og i konstante smerter. Der findes mange forskellige typer og grader af gigt. Leddegigt og slidgigt er de mest kendte og udbredte. For de fleste er smerterne fra gigt noget, der kommer og går, og med den rette kost, regelmæssig træning og evt. medicin eller kosttilskud, kan du selv gøre meget for at reducere gigtsmerterne.
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.Med hjælpemidler og lidt fremadrettet planlægning kan du gøre din hverdag som gigtpatient nemmere. En stor del af Danmarks befolkning lever med gigt – med eller uden en diagnose – og har en hverdag som alle andre. Tag styring over din gigt i hverdagen, det betaler sig i det lange løb.
Hvad er gigt?
Gigt er mange ting, men det er ofte centeret omkring leddene i kroppen. De to hyppigst forekommende gigttyper i Danmark er:
- Leddegigt
- Slidgigt
Begge typer sidder ofte i leddene eller bevægelige dele på kroppen, men hvor leddegigt er en infektionstilstand i leddene, er slidgigt i stedet resultatet af slitage. Leddegigt behandles med medicin og kan ofte ses som hævede og ømme led. Slidgigt behandles ikke altid med medicin, og forekommer i mange forskellige grader. Slidgigt er en langsom nedbrydning af brusk og væv omkring leddene, som forårsager overbelastning og slitage på kroppen.
Leddegigt konstateres ofte som følge af hævelser og smerter i leddene via blodprøve og andre prøver, mens slidgigt kan ses på røntgenbilleder. I særligt slemme tilfælde kan slidgigt også ses på misformede led omkring eksempelvis hænderne. For mange patienter vil leddegigt føles som et pres omkring leddene, og ømhed som følge af hævelserne. Slidgigt beskrives af flere patienter som ”når et led trænger til at blive smurt – leddet er næsten som rustet fast og skal lige i gang, inden det virker”.
Hvem får gigt og hvorfor?
Gigt er den mest udbrede kroniske sygdom i Danmark og rammer hver 8. dansker – både børn, unge og voksne kan få gigt. Mens leddegigt rammer folk i alle aldre, også børn og unge, er slidgigt ofte forbeholdt voksne og ældre personer. Gigt er i mange tilfælde arveligt, så personer med andre i gigtplagede familiemedlemmer, har som regel større chance for også at få gigt. Hvorfor man i øvrigt får gigt, er der ikke (endnu) et entydigt svar på.
Symptomerne på gigt kan være meget forskellige fra person til person og fra gigttype til gigttype, men fælles for alle personer og alle gigttyper er: Smerterne. Smerterne fra gigt opstår sjældent fra den ene dag til den anden, men udvikles over tid.
Mange danskere har gigt uden at vide det, og det kan derfor være svært at vide, om smerter skyldes gigt uden at en professionel har undersøgt det. Ofte undersøges der først for gigt ved tilbagevendende hævelser som resultat af leddegigt, eller fordi ingen andre smertebehandlinger hjælper i forbindelse med slidgigt.
Kan gigt kureres?
Nej, gigt kan ikke kureres – det er en kronisk sygdom – men gigt kan behandles, så symptomerne afhjælpes eller reduceres. For infektionsgigt, som leddegigt, behandles næsten altid med lægeordineret medicin. Som smertebehandling ved slidgigt kan lægen i tilfælde af stærke eller konstante smerter udskrive recept til smertelindrende medicin, men ofte vil smerter fra slidgigt kunne holdes i ave med almindeligt smertestillende håndkøbsmedicin.
Mange personer med slidgigt kan nøjes med at indtage kosttilskud i form af hyben og regulere kosten, så det dæmper smerterne. Forskning har i mange år peget på en grøn kost som anbefalelsesværdig i forbindelse med slidgigt. Livsstilen påpeges i det hele taget af læger og forskning generelt som en vigtig faktor for smertehåndtering i forbindelse med gigt.
Reducér smerterne
Parolen fra alle sider, når det gælder degenererende gigttyper som slidgigt, er: Du kan gøre meget selv for at holde gigten i ave og reducere smerterne. Råd som:
- Varmebehandling
- Træning/Øvelser
- Rette kost
Varme afslapper muskler og spændinger ved gigtområder, det kan reducere smerter markant. Træning og øvelser, der tager hensyn til gigten har vist sig at være gavnlige i forebyggelsen af flere gigtsmerter. Den rette kost er for mange gigtpatienter direkte mærkbar i det daglige, og bliver af alle læger anbefalet som en naturlig del af egen gigtbehandling. Simple livsstilsændringer og tilpasninger kan gøre en stor forskel og – i en vis grad – gøre dig til herre over din gigt i stedet for omvendt.
Opmærksomhed på hvordan du bruger kroppen, og en balance mellem aktivitet og hvile er desuden en vigtig faktor for, hvor ondt du har i dagligdagen. Praktiske hjælpemidler til at gribe om ting eller afhjælpe smerte ved brug af redskaber, er en hurtig måde at gøre det hele lidt nemmere på. Til kontormedarbejderen kan ergonomiske hjælpemidler, som stol, mus og tastatur være afgørende for en mindre smertefuld hverdag.
En nemmere hverdag – hjælpemidler til gigtramte
Gigthjælpemidler henvender sig til gigtplagede personer, der oplever problemer med at holde tilstrækkeligt fast om ting i dagligdagen, eller som mærker smerte ved brug af traditionelle redskaber på kontoret eller i hjemmet. Skridsikre greb på diverse almindelige køkkenredskaber som kartoffelskrælleren, piskeriset eller salatbestikket kan for mange vise sig at gøre en gigantisk forskel. Sæbedispenser med sensor, så du slipper for at trykke, kan være en hjælp på badeværelset for mange gigtplagede personer.
I det hele taget kan hverdagen blive nemmere for dig med gigt på mange små og store områder, hvis du selv tænker fremad og indretter dit hjem og din hverdag efter dine gigtgener. Har du problemer med at bruge hænderne optimalt, er rette greb på redskaber og håndfrie løsninger ofte en god investering. Har du problemer med gigt i ryggen, kan du tænke på at placere de ting i dit hjem, som du oftest bruger, højere end normalt – få eksempelvis hævet opvaskemaskinen, køleskabet eller toiletskabet, så du undgår at skulle bukke dig for mange gange i løbet af dagen.
Skab en rutine med en regelmæssig vekslen og balance mellem aktivitet og hvile, som passer til dig, og husk at gigtsmerter og andre gener kan være forskellige fra dag til dag: Mærk efter og tilpas din dag til din krop.
