Gør du altid det samme og bruger du altid de samme 3-4 farver? Er du træt af de ensfarvede negle? Måske har du bare brug for lidt negleinspiration til nogle sjove, elegante eller måske lidt vildere negledesigns. Vi har her samlet 4 ideer, som helt sikkert kan tage dit neglegame til næste niveau!
Inden vi kommer med vores fede ideer, som du uden tvivl vil elske, vil vi lige slå et slag for den rette forberedelse – hvis du altid gerne vil have at dine negle holder så længe som muligt. Husk at rense dine negle for neglelakrester, naturlige olier og andet fedt og snavs, skub dine neglebånd tilbage og fil dine negle og husk at begynde med en base coat, så du ikke ender med at få misfarvede negle. Når du først har det på plads, har du de bedste forudsætninger for at lave smukke, langtidsholdbare negle!
#1: Alternativ fransk negl
Du kender sikkert den klassiske franske negl med en hvid spids. Det er en klassiker, der aldrig går af mode. Hvis du dog gerne vil prøve lidt nyt, kan du skifte den klassiske hvide tip ud med en farvet tid. Det kræver lidt mere mod, men det er en simpel måde at prøve noget nyt og få lidt mere farve ind i din stil på. Her kan du så vælge farve alt efter dit outfit, dit humør eller hvad der lige ellers falder dig ind.
#2: Leg med farverne
Mange vælger én farve til alle deres negle, når de lægger neglelak eller gellack – men hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af dine negle, kan du forsøge dig med forskellige farver på neglene. Der findes flere forskellige måder at gøre det på. Du kan f.eks. tage den samme farve, men i forskellige nuancer. Det fungerer godt, uanset hvilken farve, du vælger. Du kan også lege med kontrastfarver. Der findes næsten ingen grænser for, hvordan du kan kombinere farverne, især ikke hvis du bruger gele neglelak fra Kandii, som findes i over 400 smukke farver her: https://kandii.dk/
#3: Glitter og rhinsten
Det er ikke nyt at bruge hverken glitter eller rhinsten, når vi taler negledesign, men det tager lidt mere tid og kræver også lidt mere øvelse. Hvis du har mod på det, kan du dog skabe nogle ret smukke, eksklusive looks. Du kan inddrage glitter på forskellige måder, f.eks. i en alternativ fransk manicure med en glimmer-tip eller bare på en negl eller to. Du kan også gå helt amok med glitter på alle negle, hvis du er i festligt humør. Når du går i krig med rhinsten, bør du dog bruge dem i moderate mængder, f.eks. med en streg ed tre rhinsten på din ringfinger eller som en lille blomst på din pegefinger.
#4: Mønster
Negle med mønster er super fede, men det kræver en del øvelse. Hvis du aldrig har arbejdet med mønster før, kan du købe et dotting tool. Det er en slags ”blyant”, som kan gøre det nemmere for dig at tegne bl.a. prikker, striber og mange andre mønstre på dine negle. De findes i forskellige størrelser, og det giver dig altså uendelige muligheder for at tegne nogle smukke mønstre. Hvis du er lidt trænet, kan du i stedet gå i krig med neglepensler. De findes også i mange forskellige størrelser og åbner op for uendelige muligheder for kreative designs i form af både mønstre og cool effekter.